Prøveoplæg til folkeskolens matematikprøver

Materialet består af 12 prøveoplæg, som er beregnet til brug ved prøven til både FSA og FSU. De er lavet i to kopivenlige udgaver - én skrevet i Works og én i Word. De tilhørende regneark er ligeledes udarbejdet i to versioner - henholdsvis en Works- og en Excel-udgave. Materialet kan udskrives, kopieres og anvendes, som det er. Men det er også muligt at udvælge dele og/eller omredigere materialet i et af de nævnte tekstbehandlingsprogrammer. En detaljeret teknisk vejledning følger med materialet.

Oplæggene er formuleret således, at alle fagområder er dækket ind. De indeholder autentiske oplysninger, som let kan erstattes af nyere eller tilpasses lokale forhold.

Prøveoplæg til gennemsyn
Hvis du klikker i højre kolonne, kan du åbne de enkelte oplæg til gennemsyn. For at åbne dem skal du have Adobe Reader på din computer. Hvis du ikke har den, kan du hente den her. Oplæggene til gennemsyn kan ikke udskrives

Intentionen

Ændringen af prøvebestemmelserne og prøvesituationen stiller krav om åbne og brede prøveoplæg, så eleven selv får mulighed for at planlægge indhold og struktur i prøvesituationen.

Oplæggene er også velegnede i den daglige undervisning både til træning i den mundtlige prøvesituation og som grundlag for større emnearbejder, evt. tværfaglige projekter.

Metodiske overvejelser

Prøveoplæggene lægger op til, at eleverne i prøvesituationen starter med at lave en plan/disposition for arbejdet med opgaven. Hvis eleverne ikke selv har ideer dertil, er der i materialet udarbejdet en ideliste til hver opgave, som kan udleveres til eleverne.

Praktiske overvejelser

For at oplæggene kan anvendes fuldt ud, kræver det anskaffelse af en del praktiske materialer. På oplæggenes forsider er der en liste over bilag samt forslag til de praktiske materialer. Materialeindsamlingen kan gøres mindre tidskrævende, hvis man går sammen med nogle kolleger og gør arbejdet en gang for alle og derefter gemmer opgavekasserne med indhold fra gang til gang.

Desuden er der en liste med forslag til materialer på ”Midterbordet”. Her ligger materialer af mere alment karakter, som elever selv kan tage af, hvis de har brug for det.

I prøvelokalet skal der også være adgang til edb-maskiner, som udover de programmer, eleverne har brugt i dagligdagen, også kan indeholde de regnearkfiler, som hører med til materialet. 

Se et eksempel

Her kan du se og udskrive et af de 12 prøveoplæg, Paris - byernes by. Oplægget ligger i pdf-format: paris.pdf

Vær opmærksom på, at pdf-filen ikke kan redigeres som de Works- og Word-filer, der ligger på cd-rommen. Hvis du har problemer med at læse filer i pdf-format, kan du installere den nyeste version af Acrobat Reader. Se Links i menuen til venstre.

Folkeskolen skrev:

... det kan ikke gøres meget mere fleksibelt ...

... en sand guldgrube ...

... mange ideer at hente ...


Suppleringssæt

Der er nu udkommet et suppleringssæt til "Prøveoplæg til folkeskolens matematikprøver". Sættet indeholder 6 opgaver med titlerne:
  • Transport
  • Sommerferie
  • En virksomhed
  • Grækenland
  • Golf
  • Ungdomsklubben

Opgaverne er bygget op på samme måde som de tidligere udgivne prøveoplæg. Se eksemplet ovenfor, Paris - byernes by.